Golden Retrieveren blev fremavlet i sidste halvdel af forrige århundrede, og skulle fortrinsvis bruges som apportør af fuglevildt. Racen opnåede i hjemlandet hurtig anerkendelse og meget stor succes, på grund af dens dressérbarhed, rolige sind og smukke ydre. De første golden retrievere i Danmark blev importeret i 1958 af Kennel Tais (som ikke findes mere), og i 60’erne blev der af forskellige opdrættere importeret mere end 40 hunde fra England, som ikke kom til at sætte deres præg på avlen, men måske nok på bybilledet. I 1960 blev der stambogsført 13 golden retrievere og i 1975 nåede registreringerne sit højdepunkt med knap 3300 hvalpe. I dag registreres der ca. 800 -1000 hvalpe årligt
Desværre blev kendetegnet for den danske goldenavl i 80'erne generelt avl med hovedvægten lagt på pengepungen. Der blev masseproduceret goldenhvalpe, der aldrig skulle prøve, eller havde talent til, at apportere en enkelt fasan. Udseendet ændrede sig ligeledes i denne periode, de mest karakteristiske typer blev udstillingsmodellen og jagtmodellen. Midt mellem disse prøvede enkelte opdrættere, at fastholde det bedste fra begge lejre - samlet i hvad vi i dag kalder "Dual-purpose" linjerne. Denne ændring skete som et resultat af den udvikling der skete i avlsarbejdet i England, da mange af de engelske hunde der blev importeret, fik stor indflydelse på den danske avl.
I dag er golden retrieveravl stadig meget nuanceret. Nogle vælger at fokusere mest på udstillingslinier, mens andre vælger at fokusere mere på jagtlinier, enkelte prøver stadig at fastholde Dual Purpose begrebet, selvom det er blevet væsentligt sværere med årene. Vi tror, at grunden til opdelingen er, at markprøverne og udstillingerne har ændret sig med årene og i sidste ende fjernet sig fra hinanden. I dag klarer den den mindre og mere atletiske jagtgoldens sig bedre på markprøverne, fordi at man netop ønsker at se fart, stil og vedholdenhed, hvor man i udstillingsringen er mere fokuseret på nogle bestemte eksteriøre kvaliteter, dette honorerer opdrætterne naturligvis i deres valg af avlsmateriale og på den måde ender vi op med 2 typer.
Om det ene er mere rigtigt end det andet, er den evindelige diskussion men vi mener, at vores race sagtens kan rumme det hele. Vores hovedinteresse er dog jagtgoldens og vi holder stadig på racens oprindelse som en apporterende jagthund. Generelt kan man sige, at de lyse golden retrievere er avlet med vægt på udseende, hvor de mørke oftest er avlet på arbejdsegenskaber og en lidt lettere kropsbygning. Vælg ikke hvalp på farven og vær ærlig overfor dig selv når du skal vælge hvalp/type, den skal nemlig følge dig og din familie de næste mange år frem. Det vigtigste er, at dine forventninger er realistisk afstemt med den dagligdag, du kan tilbyde din kommende golden retriever.
Golden Retrieven er ikke så krævende pelsmæssigt og specielt jagtgoldens har ikke en overvældende pels. Vil man undgå "dreadlocks", kan man med fordel børste sin hund en eller to gange om ugen. Vi trimmer vores hunde ca. to gange om året og altid op til jagtsæsonen. Goldens fælder ca. to gange om året, hvor man bør være indstillet på at have gyldne nullermænd i hvert hjørne af stuen.
Golden Retrieveren er let at træne, intelligent, venlig, imødekommende og tillidsfuld.
En Golden Retriever er en pragtfuld hund. Den har som individ mange facetter, der hvis man som fører forstår at motivere sin hund, kan bringe mange glæder og oplevelser ind i dagligdagen. Disse glæder kan opleves på mange niveauer, i hverdagen som den omgængelige og hengivne følgesvend i hjemmet der gerne ligger i arm eller sover i fodenden, over den veloplagte og åbenlyst motiverede konkurrencehund på markprøve og udstilling, til den perfekte jagtkammerat der med største glæde og selvfølgelighed, kaster sig ud i en kold sø for at hente en død and. Træningen af Golden Retrieveren er en fornøjelse, hvis man har for øje at den er sent moden. En Golden Retriever kan bruges på almindelig jagt relativt tidligt, hvis grunddressuren vel at mærke er i orden. Dette kan gøres i Dansk Retriever Klub, der tilbyder ”specialist” træning, tilrettelagt for retrievere.
Golden Retrieveren er absolut en alsidig hund, men racen bruges i Danmark primært som familie- og selskabshund. På jagt er Golden Retrieverens styrke dog efterskudsarbejdet, men den kan også bruges som drivende hund, idet dens gode nerver og store vilje til samarbejde, gør den til en styrbar jagtkammerat." Andre formål er fx narko-, lydighed-, agility-, rednings- og sporarbejde, her gør racens smukke ydre og store samarbejdsvilje den til en yderst eftertragtet hund i mange forskellige K9 job.
En Golden Retriever, der er avlet med vægt på de jagtlige egenskaber, kendetegnes lettest ved at der i dens stamtavle forekommer flere højt markprøvepræmierede hunde på både han og tæveside, et andet kendetegn er at de som oftest er mindre af statur men stærke, sunde og smidige Golden Retrievere med en gylden til rød pelsfarve. I Danmark har opdrættere af jagtgoldens mulighed for at afprøve deres avls hunde på Dansk Retriever Klubs markprøver, hvor hundende bliver afprøve i deres lyst til at apportere, samarbejde på dirigeringsopgaver og søgeopgaver, hvor man vurderer hundens evne til at arbejde selvstændigt.
Falkirk's Iron Man efter Lima og Yankee
Hvis hunden skal bruges til jagt, er det optimale at begge forældre har opnået gode præmieringer på markprøve, eller at hundens er af gode jagtlinier. Man skal helst kunne se nogle præmieringer på begge forældredyr, og / eller høre hvad bedsteforældre og oldeforældre evt. har opnået. Find en opdrætter du kan snakke med og har tillid til. Hvorvidt du skal vælge den store kennel eller det lille køkkenopdræt er ligegyldigt, så længe de præger hvalpene ordenligt / beskæftiger sig med hvalpene. Vi synes det er super vigtigt hvalpene er godt præget, for en hvalp uden mod på livet, er ikke et godt udgangspunkt, uanset om den har gode aner og et fint kennelnavn. Forældredyrenes væsen er selvølgelig vigtigt, tag ud og mød nogle opdrættere og hunde evt. inden de får hvalpe. Man har så muligheden for at se en eller begge forældredyr og måske endda en tidligere hvalp i arbejde. Man kan også danne sig en mening om hvordan den pågældende opdrætter holder hund / hvalpe.
Golden Retrieveren er generelt en sund hund, men dårlige albuer, hofter og øjne kan være et væsentligt problem. Især kan svær albueledsartrose være årsag til nedsat livskvalitet, da hunden ofte vil halte på et eller begge forben i en ret tidlig alder. HD frekvensen er generelt den samme som hos andre mellemstore racer, men da fodring og motion har en stor indflydelse på individet, bør man passe på at fodre og motionere sin golden hvalp korrekt. 
I skrivende stund kan golden retriever DNA-testes for øjensygdommene GR-PRA1, GR-PRA2, prcd_PRA og hudsygdommen Ichthyosis og der vil sandsynligvis med årene udvikles flere DNA tests. Rent teknisk kan man med en blodprøve undersøge om en given hund er fri, bærer eller affektet af hver enkelt lidelse. Alle 4 lidelser nedarves recessivt og hunde som er frie kan parres med både fri, bærer og affektede hunde uden at lave syge hunde. En bærer vil heller aldrig kunne udvikle sygdommen, men kan give genet videre til eventuelt afkom. Mht at bruge bærere eller affektede hunde i avl, giver det god mening, da vi med de rette kombinationer ikke kan lave syge hunde. Download forklaring til Simpel recessiv arvegang her
Anne Marie & Henrik Stenhøj | 8643 Ans By  | Tlf.: 28551000